Hun og jeg og dyrerne

Som i debutsamlingen MÅNESPIL er der i HUN OG JEG OG DYRENE tale om stramt komponerede prosastykker holdt i et nøgternt, registrerende sprog. Men samtidig høres en ny og mere konkret-surrealistisk tone, der indikerer en åbning mod det levende og konkrete.

Samlingen falder i to dele. I første del etableres i glimt en række tableauer fra barndommens univers, der alle relaterer sig til dyr. Anden del er holdt i et friere, mere fabulerende og surrealistisk leje. Her træder en drømmelogik i karakter, og Henry dukker op i landskabet.