Ronkedorier

RONKEDORIER består af 51 digte, alle båret af Jess Ørnsbos viltre billeddannelser og sydende humor. Jess Ørnsbo fortsætter sin faste rapportering fra samfundets baghave og fører læseren gennem sin verdens her og nu.

Mødet med naturen fylder stadig mere i Jess Ørnsbos forfatterskab og får her nærmest mytisk karakter, men der levnes også plads til surrealistiske angstscenarier og den altid ætsende samfundskritik.

Jess Ørnsbo (f.1932) debuterede i 1960 og har en lang række digtsamlinger og skuespil bag sig.