Symposion

Der er indkaldt til gilde hos Agathon, en velstillet og gæstfri borger i Athen, og da alle de indbudte er ankommet – sidst af alle kommer Sokrates – bliver aftenens tema bekendtgjort: ’Lad os på skift tale om eros.’ Syv mænd opløfter på skift deres røst – den sidste, Alkibiades, er nu ikke indbudt, men ankommer godt pyntet, fordi han længes efter at ligge med Sokrates: herved får vi et indblik i antikkens græske pæderasti, dvs. traditionen for at forbinde et lærer/elev-forhold med et sexuelt forhold, der også rummede en vis ømhed og kærlighed. Unge Alkibiades er i mellemtiden blevet noget ældre, og Sokrates vil slet ikke vide af denne eros-relation længere, men det forhindrer ikke den tidligere og nu ret liderlige elev i at holde en meget kærlig tale for sin læremester. Inden da har bl.a. digteren Aristofanes haft ordet og fortalt om den ur-skæbne, der skabte den sexuelle eros: oprindelig var mennesket skab som en kæmpe med to hoveder, fire arme, fire ben og to kønsorganen, enten to af samme salgs eller et af hvert. De var imidlertid for vilde, og guderne besluttede at kløve dem midt igennem, og derved opstod mennesket, som vi kender det – og eros er den drift, der søger at føre de (ulykkeligt) adskilte dele sammen, nogle heterosexuelle og andre homosexuelle. Sokrates selv holder selvfølge den store tale, men han lægger den diskret i munden på Diotima, en viis kvinde, han engang har mødt og lært det hele af. Her følger den – siden denne dialog! – klassiske skelnen mellem kroppens eros og åndens eros: den ene vil sex, vellyst og måske avle et barn; den anden vil gennem samtale med en anden skøn sjæl gøre sig frugtsommelig med en tanke, der kan blive til indsigt og åbenbare de evige sandheder. Kødets lyst er eksklusiv (ofte begrænset til to ad gangen), varer kort og fører i bedste fald til et afkom, som også er tidsbegrænset (dødeligt), men åndens eros kommer mange til del, giver varig glæde og føder evig erkendelse og visdom. Dette er argumentet for filosofi såvel som for videnskab – lidenskab er en anden sag, ofte med en kort lunte! – Som tillæg følger hulelignelsen, der uddyber den såkaldte idélære hos Platon.

”Habil nyoversættelse med en insisterende indledning og fremragende noter. Her artikuleres filosofiens begreb i en helt anden atmosfære [end ved tidligere oversættelser], af druk og liderlighed, så man forstår, at den adækvate oversættelse af det græske ’philosophia’ snarere er vidensbegær [end kærlighed til viden]. Filosofien er langt fra hyggelighed og opbyggelighed, snarere et spørgsmål om lyst og angst, om liv og død.” skrev Kasper Nefer Olsen i Information.