Små historier 1 & 2

Peter Adolphsen har gået i en god skole - hos Kafka, Borges, Seeberg og blindgydernes Højholt - og står som en af dansk kortprosas største talenter.

Peter Adolphsen etablerer snurrigt sprudlende blindgyder fra alverdens steder fra engang, nu og engang i fremtiden, hvor han fx. lader Gud få en kedelig skæbne, en Dirty Harrysk-aktionscene skære baglæns og Kong Frederik abdicere i 2034, fordi han møder en guru. Intensiteten og kvaliteten er gennemgående, foruden en lurende, ofte åbenlys humor og et enestående greb om kunsten at tune en fortælling, så man er på. Øjeblikkeligt. Og igen og igen.

Små historier er her let revideret af forfatteren, Små historier 2 er almindeligt optryk.

"Hvor er Peter Adolphsen morsom, umådeligt og umådeholdent, på liv og død, på ordspil og lemlæstelse, på alt og intet." - Lars Bukdahl, Weekendavisen

"Adolphsen er én af de forfattere, man bliver lykkelig af at læse, fordi han mestrer kunsten hele tiden at komme bag på sin læser, at trække tæpper væk, og trylle nye frem." - Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

"noget af det mest personlige og gedigne, vi i lange tider har fået at se inden for den hjemlige prosa." - Erik Skyum-Nielsen, Information

Andre kunder kjøpte også: