Hvedekorn 3/2008

Nyt blad på gaden med ikke mindre end tre store digtserier eller -suiter, eller hvorfor ikke: Tre DIGTSAMLINGER en miniature:

  • Superdebutanten Tina Franks (f. 1981) dirrende finurlige oplistning af ”jeginventar”: ”hyper-mobile er således mere bevægelige end andre, jeg er mere bevægelig end andre, det er ikke en sygdom, og det er ikke psykisk eller symbolsk.”
  • Hvedekorns-veteranen Peter Nielsens viist glimtende ”Arkade”: ”Det er som en slags batterier der ikke kan lokaliseres,/ men som lader nogle muntre sekunder op før de involverer sig/ i nogle længdegraders sorger og glæder.”
  • Den unge komet (debut 2007 med Lydstykker) Louise Rosengreens kosteligt satiriske partibogstav-cut-up af principprogrammer, ”Ordvalg 2007”, her i al korthed og på en prik ”Y (Ny Alliance)”: ”Yngre// Yde/ Yderste Ydelser/ Ydermere Ydelserne// Ydet/ Yderligere Ytringsfrihed”

Men der er også plads til en hel konkretistisk sektion (ligesom aviserne har deres business-sektioner, har Hvedekorn (næsten) hver gang en konkretistisk sektion) med bidrag af både konkret-mesteren Vagn Steen og fritids-konkretisten sangskriver og nu romanforfatter Peter H. Olesen. Foruden det almindelige overskud af knitrende bogstavelighed ved poetiske navne som Katz, Tolsgaard, Jensen, Ejner, Straarup, Koch, Hitz, Katzeff, Achton-Lynegaard og Ulven.

Og sidst, men ikke mindst øjenåbnende: Dygtigt utrolige tegninger af Den 11. Time-butler og monfon poet Morten Søkilde, hans tegning-debut!

Alt for meget af det ypperlige til et blads pris!

God læselyst
Hvedekorns redaktion og Borgens Forlag

Nøkkelord: Tidsskrifter Poesi