Idioteque
Det frie demokratiske samfund har spillet fallit, og en mand har opsøgt en arbejdskommune for at komme i kontakt med sig selv. Manden kommer først til at arbejde som pæremand og forfremmes senere til afhugger, hvilket indebærer en homofil, voldsbaseret livsstil. Afhuggerne dyrker den visionære formand Larsen, der foranstalter et blodigt oprør. Oprøret bliver slået ned, og manden bliver spærret inde. Her møder manden Eva. Et møde, der både skal lede til forelskelse og forfald.
Idioteque ligger i naturlig forlængelse af Thomsens tre forrige udgivelser Baljen (2002), Malonecity 1+2 (2006), og han fortsætter i den sin egen afsøgning af, hvad genren kan.
Pressen skrev om Malonecity 1+2:
Åh, hvis jeg bare på en eller anden måde kunne hypnotisere den læsende offentlighed til at gøre en bestseller af Kasper Nørgaard Thomsens genialske roman Malonecity 1-2! Bogen fortjener det, bogens forfatter fortjener det, men fremfor alt fortjener den læsende offentlighed det: de burde sgu for en gangs skyld få lov til at opleve et suverænt skrivetalent i nådesløst fri dressur. - Weekendavisen
På siddende røv kender jeg ikke nogle danske nutidige forfattere, der kan vride og tømme sproget til vanvid og skønhed som Kasper Nørgaard Thomsen. Han skriver, så man (gen)finder en frygtelig paranoia og en uendelig kærlighed til sproget. - Standart
- Forlag: Anblik
- Utgivelsesår: 2008
- Kategori: Prosa
- Lagerstatus: Ikke på lagerVarsle meg når denne kommer på lager
- Antall sider: 150
- ISBN: 9788792117090
- Innbinding: Heftet