Strømme

Lene Asps digtsamling Strømme er en eksperimenterende og poetisk intelligent afsøgning af et parforhold i opløsning. Teksterne, digte og optegnelser, veksler smukt mellem private og ømme betragtninger og digressioner og abstraktioner ind i en omverden, som blander sig og trænger sig på. Hvordan opleves det at være tæt på et andet menneske og samtidig være tvivlende eller tøvende over for intimiteten og sig selv? Jeg'et driver rundt i sin egen bevidsthed - tanker og følelser bogstaveligt talt strømmer, forstyrrende og fascinerende, igennem digtene, der pejler fremad og spejler sig i den personlige erindring for at finde et passende udtryk for tilstanden,  der både vil fastholde og strømme videre:

"Kærligheden forstod jeg først / da den var helt fordampet // hvordan var det: enkelt / som en lettelse var jeg ikke // længere ude af mig selv / når jeg kiggede i // spejlet så jeg mine egne øjne / spejlvendt".

Nøkkelord: Poesi Samtidspoesi Debut

    Lene Asp: Strømme
  • Forlag: Anblik
  • Utgivelsesår: 2007
  • Kategori: Poesi
  • Lagerstatus:
    Få igjen
  • Antall sider: 66
  • ISBN: 9788792117076
  • Innbinding: Heftet

Andre kunder kjøpte også:

Av samme forfatter: