Vold

Vold er Hans Otto Jørgensen & Halfdan Piskets debut inden for genren graphic novel. Jean kommer ud af fængslet. Det er ikke begyndelsen på en lykkelig historie. Neal og Dannyboy, Inés og Jim. Gangstere, sygdom og død venter.

”Jean bliver ved med at ae den ilder. Han kan ikke forstå, den har ligget der og været død. Er det så den, der har spist hestenes øjne. Hvordan. Mens Jean slæber af med sække fulde af blod. Dét vækker den til live. Så danser den for ham. Ikke som en bjørn, slet ikke, den er alt for vims. Den holder hænderne så sjovt, vugger fra side til side, så skulle den have haft nederdel på. Serveringsforklæde. Den kunne for så vidt også have været stuepige. Dens tunge, når den lapper blodet i sig”

Hans Otto Jørgensen (1954) debuterede i 1989 med Tårnet. Han har siden udgivet en lang række bøger, digtsamlinger, kortprosabøger, novellesamlinger og romaner. Senest udkommet er The Factory. Rektor for Forfatterskolen 2002-2009.

Halfdan Pisket (1985) dimitterede fra Kunstakademiet 2009. Pisket har hovedsageligt arbejdet med tegninger og serigrafi, både som enkeltstående værk og som del af en kollektiv produktion. Han har blandt andet lavet plakater, pladeomslag, bogomslag og avisillustrationer. Han har udstillet og optrådt på blandt andet Istanbul Biennale, Roskilde Festival og Randers Kunstmuseum.