Blåøjet: En samtale

Julie Sten-Knudsen er poet, bosatt i Danmark. Hun debuterte med Hjem er en retning i 2011.

Utdrag fra Blåøjet:

Vreden er vel i første omgang en anledning til at skrive, den peger på noget, der gør ondt, en uoverensstemmelse mellem jeget og verden. Hvorfor bliver jeg vred over det her, som de andre ikke lægger mærke til? Hvorfor er de andre ikke vrede over det? Er der ingen, der forstår mig? Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget? Man kan nå til et punkt, hvor man er nødt til at sige fra for overhovedet at kunne være i rummet. Hvis man har adgang til at skrive bøger, kan det være dér, man gør det. Man kanaliserer vreden ud i sine tekster, arbejder med den, giver den en form, så man kan betragte den lidt på afstand. Måske ændrer den oprindelige vrede karakter undervejs og bliver til en mere sammensat følelse. Men jeg vil ikke sige, at jeg har opnået en slags renselse for vreden og nu kan lægge den bag mig. Min bog munder ikke ud i nogen løsning eller konklusion, for sådan en løsning kan jeg ikke lige få øje på. Jeg er ikke nået frem til nogen afklarethed omkring hvidhed og racerelationer. Alligevel er der nok en slags lettelse i at vide, at bogen nu findes ude i verden, helt konkret, at den bliver læst af nogen. Atlanterhavet vokser er i høj grad en bog, der gerne vil kommunikere.