Så vil jeg hellere være en sø

Peter Højrup f. 1974, dansk digter

Uddrag:

En morgen vågnede jeg med en smag af kalk i munden, og kun én eneste tanke steg op i min bevidsthed: Jeg er død. Når man finder sig selv i et synkende skib som dette, på vej ned i et bundløst hav, kan man enten sluge ilten i luftmadrassens tre kamre eller klamre sig til den og håbe på at den til sidst vil løfte vraget til overfladen. Et sted i vandkanten ringer en telefon, jeg tager den og siger: Hej, eller måske bare JA! eller hvad man nu siger, når man kæmper sig fra én verden til en anden. Min mor dingler i den anden ende af ledningen. Hallo, siger hun, Hallo! Hun kan ikke høre mig. De små "bib" i røret lyder som den overvågede hjertelyd på et hospital: Jeg er død! gentager drømmen.