Tidens og dødens scene

Guldmedaljebelønnet prisopgave om fantasmet i Marquis de Sades fiktion af cand.phil. René Rasmussen.

Marquis de Sades navn forbindes oftes med ’sadisme’, hvilket er lidt misvisende, eftersom han primært var forfatter til et digert, litterært værk på over 8000 sider og han aldrig i sit liv udøvede noget, som mindede om egentlig ’sadisme’. Tværtimod sad han det meste af tiden i fængsel, som var smeltediglen for hans hektiske, livlige og ofte rasende fantasi. Fængslet var måske forudsætningen for hans fantasme: ønsket om at udvikle en nydelse – seksuel, diskusiv eller overskridende -, der rev den anden (medmennesket) og senere subjektet selv med i sin oprørte malstrøm.