Astral & Paris brænder

Yvan Goll (1891-1950) er født i Saint-Dié (Alsace-Lorraine). Han voksede op som tosproget (fransk og tysk), gik i tysk gymnasium og studerede i Strasbourg og Paris. Under Første Verdenskrig flygtede han til Schweiz. Hans hjemland blev digtekunsten, hvor han optrådte under mange forskellige navne: Iwan Lazang, Tristan Torsi, Johannes Thor, Jean Longville og Johann Ohneland eller på fransk: Jean sans Terre.

Allerede med digtet Der Panama-Kanal (1914) havde han fundet sin plads blandt det 20. århundredes digtere. I 1917 udkom digtet Requiem. Für die Gefallenen von Europa, som var en anklage imod den krigsførende menneskehed. Herefter udkom en lang række digtsamlinger og romaner frem til den posthumt udgivne digtsamling Traumkraut (1951), skrevet under hans langvarige sygeleje (han døde af leukæmi).

Efter Første Verdenskrig slog han sig ned i Paris, hvor han bl.a. havde kontakt med digterne André Breton, Paul Éluard og Louis Aragon og malerne Robert Delaunay og Marc Chagall. Sammen med hustruen Claire Goll boede han fra 1939 til 1947 i eksil i New York.

De to digte Astral og Paris brænder, fra henholdsvis 1920 og 1921, udkom oprindelig som selvstændige udgivelser. Det efterstillede "Brev til den afdøde digter Apollinaire" blev første gang offentliggjort i tidsskriftsform i 1919.

"Nu introduceres han på dansk af forlaget Bebop, som med den lille bog Astral & Paris brænder fortsætter deres imponerende serie af skæve, udenlandske bidrag til den moderne lyriks kanon."

– Tue Andersen Nexø, Information