Femogtyve digte

Bogen udkom første gang på Collection Dada i Zürich i 1918 med træsnit af Hans Arp. Tristan Tzara (1896-1963) var en af dadaismens fædre. Han blev født i Moinesti (Rumænien) og døde i Paris.

Han har tidligere været oversat til dansk med enkelte digte i følgende antologier:
7 franske digtere. Redigeret af Uffe Harder og Torben Brostrøm. Arena 1962.
aktuel surrealisme. Redigeret af Finn Hermann. Arena 1966.
De franske surrealister. Ved Jørgen Sonne. Tiderne Skifter 1994.

Med Femogtyve digte præsenteres han for første gang på dansk med en hel digtsamling.

"Digtene er maskiner af små snurrende elementer, der alle sammen er i bevægelse hele tiden. Man kan hoppe på eller af, som man har lyst til. / Men der er ingen tvang her. Dada er ikke et pensum. Dada var ikke systematisk som den senere surrealisme. Dada er befriende og konkret i sit nonsens, og Tzara er en virtuos digter af de meget høje."
– Peter Laugesen, Information

Nøkkelord: Poesi Oversettelse Gjendiktning Dada