Sprog og hjemstavn
SPROG OG HJEMSTAVN indeholder to oversatte tekster af Martin Heidegger: »Hebel – husvennen«, en redigeret og udvidet udgave af en tale holdt i 1956 i Lörrach i det sydvestlige hjørne af Schwarzwald og »Sprog og hjemstavn«, et foredrag holdt i 1960 i Wesselburen i den nordvestlige del af Slesvig-Holsten.
I bogens forord skriver Dorthe Jørgensen bl.a. følgende om samspillet mellem Heideggers tænkning og Loses fotografi: »Motiverne i Loses billeder, hvor forfaldet er utilsløret, er ikke skønne i hverdagslig betydning, og kompositionen er heller ikke skøn i klassisk forstand, når den med skæve beskæringer ignorerer det gamle krav om symmetri. Men disse billeder kan alligevel være anledning til skønhedserfaring. De afbilder ikke bare håndgribelige genstande, men medfrembringer et uhåndgribeligt »mere«, som transformerer genstande til fænomener. Den øde natur, den afskallede dør, fremstår som noget, der har værdi i sig selv og fortæller dermed, at hvor formålsrettet alt end ellers er i dag, så er en sådan erfaring stadig mulig. Ligesom disse billeder er skønne, netop fordi de er fænomenologiske, har Heideggers fænomenologiske analyser også en forbindelse til æstetikken. Heidegger dvæler ved tanken og genopvækker dermed æstetikkens ældre forsøg på at finde svar på spørgsmålene om, hvad det er, der sker, når vi kommer verden nær, og hvordan det er muligt. Lose dvæler ved tingene og genkalder dermed en skønhed, som ellers er upåagtet i en fortravlet verden.«
SPROG OG HJEMSTAVN er sat med skriften North, der er tegnet af Trine Rask med særlig fokus på det skandinaviske skriftbillede. Søren Loses fotografier er reproduceret af Narayana Press, der også har stået for bogens trykning på Arctic Volume Ivory 150 gram. Bogen er indbundet i et format på 21,5 x 16 cm og med et omfang på 96 sider. Oplaget er på 1000 eksemplarer, hvoraf et begrænset antal på 200 eksemplarer er nummeret og signeret af Søren Lose. Prisen er 200,- kroner.
I forbindelse med bogens udgivelse arrangeres en udstilling på Kunsthallen Brænderigården i Viborg, der viser værker af Søren Lose og passager fra Martin Heideggers tekst. Udstillingen kan ses i perioden 15. november 2008 til 11. januar 2009.
Nøkkelord: Filosofi Idéhistorie
- Forlag: Buchwerk
- Utgivelsesår: 2008
- Kategori: Filosofi
- Lagerstatus: Ikke på lagerVarsle meg når denne kommer på lager
- ISBN: 9788799280605
- Innbinding: Innbundet