Gregurías

Ramón Gómez de la Serna (1888-1963), var en spansk digter og manden bag den litterære genre la greguería. Han var en markant figur inden for den spanske avantgardebevægelse ultraismen, og fik således stor indflydelse på det 20. Århundredes spanske og latinamerikanske avantgarde litteratur, blandt andet på grund af seks banebrydende værker, udgivet mellem 1914 – 1918; El Rastro, El doctor Inverosímil, Greguerías, Senos, Pombo og El Circo. Las greguerías findes i førnævnte Greguerias (1917), i Flor de Gregueria (1933) og i Total de greguerias (1955), og blev derudover trykt i tidsskrifter som Prometeo og Grecia. Han var produktiv igennem hele sit liv, og nåede at udgive over 90 værker.

Greguerías er små sætninger, der tager form som korte tankemættede ytringer, der forsøger at forny metaforen som begreb, med henblik på at skabe en ny form for fragmenteret prosadigtning. De indre billeder, som sætningerne vil skabe i læseren virker spontane. Det lingvistiske udtryk er gennemtænkt for sammenfattende og konsekvent at samle den ide som sætningen vil udtrykke. Forfatteren selv definerede la greguería med ligningen greguerías = metafor + humor. Som litterær strømning er gregueríaen en af de primære eksempler på den prosaiske lyrik, der var fremherskende i spansk litteratur i første halvdel af 1900-tallet, fordi netop metaforen og billeddannelsen konstituerer udtrykket inden for de fleste af denne periodes litterære genrer.

Ultraisternes intention var at skabe en ny form for lyrik der eliminerede den rytme og sentimentalisme, som især kendetegnede den spanskmodernistiske lyriks manneristiske og dekorative stil fra slutningen af 1800tallet. I stedet fokuserede de på et opvækkende og stemningsfuldt billedsprog. Til det formål eksperimenterede de blandt andet med visuel poesi og collagedigtning, i hvilken de brugte humor, antydninger af erotik og mysticisme, samt sammenlignede modsatrettede begreber. Sammenligninger og skæve metaforer med referencer til både hverdagens objekter og små dagligdagssituationer, samt den moderne verdens ny teknologi. Ultraisme var beslægtet med den kreationisme der influerede og udtryktes i både spanske og latinamerikanske kunstmiljøer, men var som litterær og billedkunstnerisk bevægelse primært en del af den eurospanske kunstscene før, under og lige efter 1. Verdenskrig.

Ramón Gómez de la Serna sporede fragmenterede og desillusionerede virkelighedsopfattelser i datidens spanske samfund, som greguerian skulle repræsentere. Denne funktion skabtes ved at bryde idiomet op for at reducere lyrikken til dets grundlæggende elementer, som derefter kunne stykkes sammen på ny. Greguerian er i kraft af sin form og sit udtryk et konsekvent resultat af den fragmentariske og hermetiske række af indtryk, virkeligheden blev opfattet som, efter 1. Verdenskrigs desillusion og armod. Ambitionen om at skabe nye visioner af virkeligheden og nye måder at begribe den på, foregriber dadaismens og surrealismens kunstneriske udgangspunkter samt den forening af liv og kunst, som var det 20. Århundredes avantgardes målsætning.

Oversat fra: Ramón Gómez de la Serna: Greguerías, Edición de Rodolfo Cardona, Ediciónes Cátedra Letras Hispánicas, Madrid [1995].
Redaktion: Henrik Have & Mathias Kokholm
Form: Mathias Kokholm
Tryk: Huset Grafisk, Århus