JLM – Johannes L. Madsen Samlede

Med udgivelsen af JLM – Johannes L. Madsen Samlede præsenteres læserne for en af de væsentligste digtere i nyere dansk litteratur. Indholdet spænder fra de tidlige konkretistiske værker opdigte, a b se digte, og & og, i sig selv til hovedværkerne nedspildt spruttende af syre, smarte pletter mellem fingrene, for en person med verbale pupiller. Herudover er medtaget flere upublicerede værker, der er dukket op undervejs med redaktionsarbejdet. De største nyheder af disse er skuespillet Ventesalen eller på en måde til tiden, billedbogen Fra den psykiske planet og popsange-samlingen Salvet baby.

Johannes L. Madsen (1942 - 2000). Debuterede officielt i 1965 med a b se digte. Som titlen på debutbogen selvbevidst understreger, gik Johannes L. Madsens projekt i al enkelhed ud på at lære os at læse på ny. Forfatterskabet tog sin begyndelse i konkretismen, hvor Johannes L. Madsen sammen med Hans-Jørgen Nielsen og Vagn Steen står som en af de centrale forfattere på dansk grund. Fra den rene konkretisme sker et spring til gennembrudsbogen og hovedværket nedspildt spruttende af syre fra 1969, hvorom Poul Borum har udtalt: “Her bliver konkretismens ufarlige gentagelser pludselig ætsende maniske og magiske, med en voldsomhed i bevægelsen som ikke er set hverken før eller siden i dansk poesi”.

      pludselig splintres skyerne
og solen slukkes af vinterens gennemgribende
                  hånd der hugger gennem
                         alting
                  med opløste sener
           og pludselig slukkes skyerne
    og pludselig splintres solen og falder
           gnistrende af kulde mod jorden
                   der hugger i alting
          med opløste hårbånd famlende
                           på himlen
                  der kaster splintrede
       skygger på vinterens rimvåde kind
              hvor træerne vifter
        opført i silende solskin
  og pludselig splintres vinteren og
                    træerne tændes af opløste
         skygger der famler på solen
               med slukkede fingre
       og pludselig splintres alting og
pludselig slukkes skyerne og hugger gnistrende
                af rim på kinden der vifter
                        af solskin
        og famlende hårbånd siler
   fra pludselig på håndryggens gennemgribende
      hud hvor alting synes opført af sener
                  i splintrede træer

Fra Nedspildt spruttende af syre

Presseklip

Først var han ukendt, så blev han kult, og med denne kolos litteraturhistorie må han ryge til tops på listen over vores alle sammens store danske digtere.
– Kritikerlisten, Weekendavisen, 2003

En avisanmeldelse af Johannes L. Madsens samlede kan umuligt yde dens alt for tidligt afdøde forfatter og dens sprællevende, bogholderisk grundige redaktion behørig retfærdighed. Det er et bogværk, man må flytte ind i og først bør udtale sig om efter én måned.
– Erik Skym-Nielsen, Information, 2003

Om tidligere udgivelser:

Der er idérigdom, godt humør og en for en debutant forbavsende forståelse at vort pragtfulde danske sprog. Der er blik for ord. Mange af digtene må se-læses. Andre er gode til højtlæsning. Og ikke så få er rigtig sjove.
– Vagn Steen, “Debutant med blik for ord”, anmeldelse af “a b se digte” i Jyllands-Posten, 1965.

Jeg nærer ikke den ringeste tvivl om disse bøgers genialitet, deres fuldstændig enestående sprogkraft og deres lynglimt af indsigter. Men samtidig må man også sige, at de er komplet ubegribelige. (…) Som læser tænker man ofte: manden er jo hvinende gal, men så tænker man også: O.K., hvis han kan holde det ud, så kan jeg som læser også – og han finder ud af noget! Disse bøger er nogle af de mærkeligste og mest fascinerende i nyere dansk litteratur, ikke blot kunstnerisk, men også som en filosofisk udfordring (...) Det er virkelig helt korporligt rigtigt, når Johannes L. Madsen et sted i sin (foreløbig) sidste digtsamling siger: “skriver med et brændglas”.
– Poul Borum, Danske digtere i det 20. århundrede, bind 5, 1982.

Gads Danske digtere bind 5 siger nu påståeligt om Madsen “gal… galskab”. Nej, han er aldrig spærret inde, og der er følgelige systemer i galenskaberne, Madsen løber bare over af natursans, høj humor og livssundhed: Noget galt ved det? Men hør selv: “Sneen er hvid, som stilhed; stilheden øm, som mørke// Mørket er tungt som havet, havspejlet blankt som himlen// Himlen er blå, som lykke; lykken er hvid, som sne// Sneen er rød.” Det er Thøger Larsen 1968. Og i Madsens digte om kvinder er der tyk morskab, og exotiske og ældgamle grønne myter, og en æterisk overgang og forsvinden i Den Elskede og Altet. Det er den høje Romantik igen, Staffeldt og Platonismen.
– Jørgen Sonne, “Vekselstrøm”, anmeldelse af “Udvalgte digte” i Weekendavisen, 1984.