Det åbne. Mennesket og dyret

Det åbne er et helt centralt værk for forståelsen af Giorgio Agambens forfatterskab og desuden smukt i sin nærmest minimalistiske komposition. Bogens indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.

Bogens tema er forfatterskabets hovedtema: antropogenesen, eller hvordan man bliver menneske. Men Agamben går længere her end i andre af sine tekster. Han spørger, hvorvidt det stadigvæk er muligt at blive menneske, at gøre den bevægelse, gennem hvilken mennesket hæver sig ud af den øvrige natur for at opnå sin status af menneske. El­ler kort sagt – da »menneske« ikke straks betyder »enkeltmenne­ske« – han spørger, om menneskeheden stadig findes.

Værket består af 20 kapitler, som hovedregel korte og fulde af citater, og som alle forsøger sig med definitioner af mennesket i forhold til dyret, alle sammen problematiske, på en eller an­den måde utilstrækkelige og uholdbare, viser det sig. Mennesket er et dyr, men det er ikke et dyr som de andre, det er også andet og mere. Men hvordan er det 'andet og mere' forbundet med det dyri­ske? Hvor går grænsen? Er det overhovedet muligt at trække en grænse? Hvis det er muligt, så er det i hvert fald ikke muligt med en streg, med lineal. Det er bare lige så kunstigt. Hver gang der viser sig en faktisk grænse, viser den sig at være et artefakt, i virkeligheden på én gang metafysisk og politisk.

Mennesket er det væsen, der skal genkendes og anerkendes som sådan for at være, hvad det er. »Kend dig selv!« er, hvad Linné skriver til definition af mennesket i sit store klassifikationssystem. Men hvordan kan et imperativ udgøre en definition? spørger Agamben. For at afprøve det spørgsmål – om et væsen, hvis væsen aldrig er fastlagt – retter han det også til Kojève, Bataille, Uexküll og (især) Heidegger. I alt 20 korte kapitler, 20 plancher med citater og kommentarer til belysning af; hvordan mennesket bliver menneske.

Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.

Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.

Anmeldelser

»En bog, der imponerer ved sin klarhed, sin stramme komposition og ikke mindst dybden af sine analyser … en særligt kærkommen Agamben-oversættelse. Det åbne [er] et oplagt valg for nye Agamben-læsere. Ikke alene er den forfattet i tyve korte kapitler, der klart og koncist præsenterer nye vinkler på spørgsmålet, om hvordan mennesket bliver menneske. Den giver også indsigt i det ontologiske fundament, der understøtter Agamben-termer som ’undtagelsestilstand’ og ’nøgent liv’. Og den giver perspektiv til Agambens umiddelbart skingre udsagn om lejren som vor tids politiske paradigme. Det åbne kvalificerer forståelsen af den del af Agambens tænkning, der så småt er begyndt at florere i den offentlige debat som løsrevne, polemiske slagord. Ofte uden synderlig interesse for de ontologiske analyser, de grunder i. Også derfor er netop dette en særligt kærkommen Agamben-oversættelse.«

Dansk filosofisk selskab, Filosofiske anmeldelser, nr. 2, 2018

»Tankevækkende bog om forholdet mellem menneske og dyr er et vigtigt bidrag til debatten om det posthumane … Det åbne, der er forsynet med et indsigtsfuldt forord ved Gosvig, er udtryk for Agambens særegne kritisk teoretiske tænknings stadige aktualitet og er en velkommen tilføjelse til den efterhånden lange række af danske oversættelser. Og så bør det i øvrigt bemærkes, at udgivelsen, som det er kendetegnende for Wunderbuch, er udsøgt boghåndværk trykt på 120 gram Munken og indbundet i hellærred ... Det er vanskeligt at fremstille Agambens analyse og argumentation, og hvorved denne adskiller sig og gør op med Heidegger, på den plads, en anmeldelse tillader, men kort fortalt består hans øjenåbnende kritiske teoretiske bidrag – herunder til grundlaget for igangværende diskussioner om posthumanisme og nymaterialisme – i at pege på, at det drejer sig om at gøre den biopolitiske antropologiske maskine, der bestemmer vores opfattelse af, hvad mennesket er, uvirksom ved at tydeliggøre den tomhed, som i mennesket adskiller mennesket og dyret; at turde gå ind i denne tomhed, opholde sig i den og konstant at udsætte adskillelsen mellem vegetativt og biologisk liv.«

Litteraturmagasinet Standart, nr. 3, 2018

»En skæbnesvanger distinktion. Den skelnen mellem mennesket og dyret, der altid har været et vigtigt anliggende for den vestlige tænkning, er langtfra politisk uskyldig. Det viser den italienske filosof Giorgio Agamben i Det åbne, der nu kan læses på dansk.«

Information, 14. april 2018