Beskrivelse
Asta Olivia Nordenhofs anden bog og første digtsamling
Pressen skrev:
«Brilliant digtsamling beviser at en litterær stjerne er ved at blive til» – Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken *****
«Nordenhofs digte er fantastiske, fordi de besynger livet konkret og bekæmper døden principielt og gør det for fuldt, brusende talent, og fordi de er talentfulde på liv og død og i dyb solidaritet med læseren og sig selv. De findes, fordi det kun er sådan, digteren kan bekæmpe ‘det nemme og det ensomme/ik dø for egen hånd ik eje sig selv fuldstændigt’. Og sikke hun kan – solsikke!» – Lars Bukdahl, Weekendavisen
«Nogle af digtene i Asta Olivia Nordenhofs anden bog (…) blæser simpelthen benene væk under læseren» – Tue Andersen Nexø, Information
«[H]old da op hvor de [digte] brænder igennem og berører en. Personligt mindes jeg ikke en digtsamling siden F. P. Jacs generationsudspil »Misfat« fra 1980 og Michael Strunges punkdigte fra 1980ernes begyndelse, der har gjort et så umiddelbart stærkt indtryk. – Jørgen Johansen, Berlingske Tidende ****
«[bogen er] … den mest triste, fløjtende ligeglade, oprørske, engagerede, humoristiske og nogle gange vildt elegante tv-serie, jeg aldrig har set.» – Lars Skinnebach, JP ****
