Hvad er metafysik?

Heidegger indleder selve forelæsningen fra den 24. juli 1929 således: ”’Hvad er metafysik?’ – Spørgsmålet vækker den forventning, at der vil blive talt om metafysik. Det afstår vi fra.” Det anslår noget paradoksalt, thi metafysik handler normalt om det værende som sådan, dvs. grund og grundlag for den verden, vi lever i og selv er en del af. Men vil Heidegger ikke tale om væren, hvad er så temaet? Jo, dels hvordan man spørger til væren, til disse tunge spørgsmål om eksistens, nærvær og mening – dels modsætningen til væren, nemlig ’intet’. Mellem intet og væren ligger det afgørende, nemlig ’tilværen’, og det er her mennesket melder sig – afslører sit nærvær – når det altså er menneske og ikke blot en ting. Negationen hertil er angsten, hvorom det hedder: ”Intet afslører sig i angsten – men ikke som noget værende. Det er lige så lidt givet som genstand. Angsten er ingen opfatten af Intet. Alligevel bliver Intet åbenbart gennem den og i den, om end ikke som om Intet viste sig adskilt ’ved siden af’ det værende som helhed, som står i uhjemligheden.” Det er vanskelige spørgsmål og afklaringer, som Heidegger kredser om og stikker ind til (også ved at danne egne begreber), og derfor skal han læses og tilegnes i sin egen helhed. Det handler om væren og intet, om frihed og angst, om eksistens og gliden-sig-selv-af-hænde.

”At oversætte Heidegger er en sprogligt usædvanligt krævende opgave… alt i alt er opgaven løst forbilledligt, og udgivelsen er en fjer i hatten for det, i bedste forstand, idealistiske ’lille Forlag’.” skrev Kasper Nefer Olsen i Kristeligt Dagblad,