Beskrivelse
Da Hegel i 1818 blev professor i filosofi ved universitetet i Berlin, lå det i kortene, at han hvert år skulle give en forelæsningsrække om retsfilosfi og statslære – og til det formål udarbejdede Hegel i 1821 en summarisk lærebog, der skulle fungere som ledetråd og ‘skelet’ for den mundtlige uddybning og konkretisering. Tanken var med årene at samle hele stoffet i en ny udgave, men det nåede Hegel ikke selv – jf. ovenfor. Hegels retsfilosofi og statslære ‘i grundrids’ er en pragtopvisning i den dialektiske metode, hvor begrebet – Verdensånden, friheden, retten etc. – sætter en bevægelse i gang, der genererer teorien for det borgerlige samfund. Hverken mere eller mindre.
Et værks såkaldte virkningshistorie kan måles på to måder: den teoretisk-akademiske = dens indflydelse på den faglige diskussion sit felt: dets dagsordensættende effekt over årtier, vs. den praktisk-konkrete, hvor en tekst viser sig at disponere politiske manøvrer. Hegels ‘Retsfilosofi’ lever op til begge mål – sidstnævnte ved bl.a. (via Monrad) at øve indflydelse på strukturen af den danske Junigrundlov fra 1849. Mest kendt er ellers Marx’ (og Engels’) opgør med Hegel og hans spekulativt-idealistiske redegørelse for (= legitimering af) det borgerlige samfund – i sin daværende preussiske udgave heraf. ‘Verdensåndens gang gennem historie’ havde jo sat både ejendomsretten, familien, samfundet osv. , og heraf fulgte gennem nye dialektiske bevægelser retten, moraliteten, sædeligheden og verdenshistorien. Mere og mere frihed efter Hegels mening – men men… Læs selv efter, og tag livtag med Hegels mange kritikere og ideologiske eftersnakkere. Det borgerlige samfund består, og på mærkværdig vis er Hegel rodet ind i dén historie.
"En ambitiøs og suveræn refleksion over, hvordan man forbinder et selvstyrende individ med et fællesskab af andre selvstyrende individer… Claus Bratt Østergaard har begået en fortrinlig oversættelse…i eksemplarisk solidarisk over for originalen…" – Rune Lykkeberg i Information 18.10.04.
