Beskrivelse
Udgivelsen består af tre tekster + indledning og noter: Platons (427-347 fvt.) version af den afsluttende tale, Sokrates holdt i forbindelse med retssagen mod ham i 399 fvt., Platons gengivelse af en forudgående samtale mellem Sokrates og Kriton om ret og uret og historikeren Xenofons langt kortere og anderledes version af forsvarstalen. I ’Kriton’ argumenterer Sokrates for, at det er bedre at lide uret end at øve uret, kort sagt: at det er bedre at acceptere sin skæbne, blive i fængslet og modtage sin dom (hvor urimelig og falsk den end måtte være) end at trodse retten, flygte og redde sit skind. I forsvarstalen tager Sokrates imidlertid til genmæle mod sine anklagere, afviser deres påstande (om at fordærve ungdommen og lære om nye guder) og henvender sig pragmatisk og viist til dommerne med det argument, at byen mister mere ved at slå ham ihjel end ved at lade ham leve – thi den mister den kritiske røst og Rasmus Modsat, der som en bremse på hestens ryg holder den vågen og i bevægelse. Selve talen falder i tre dele: før domfældelsen, efter domfældelsen og efter strafudmålingen, og for selve retssagen og hele Sokrates’ sammensatte person er der grundigt redegjort i indledningen.
”Indledningen begynder med kildeproblemet, fortsætter om retssagen og udvider sig til et storslået vue over tolkningshistorien. Niels Henningsen har klogt valgt at beskrive Sokrates’ og Platons virkning på enkelte store navne, Augustin, Montaigne, Kierkegaard og Nietzsche er blandt dem… Forsvartalen rummer en række Sokrates-billeder. Læserens højdeskræk er bestemmende for, hvor langt vi kan følge med.” skrev Ivar Gjørup i Klassikerforeningens Meddelelser.
