Teknik og videnskab som ideologi

kr 190,00

Dette er et af Habermas’ (f. 1929) tidlige arbejder, holdt sammen af et par store og væsentlige afhandlinger og – ikke mindst – afrundet af hans…

Utsolgt

Oversat fra tysk efter 'Technik und Wissenschaft als 'ideologi'', Suhrkamp Verlag 1968
Kategori: Stikkord: ,

Beskrivelse

Dette er et af Habermas’ (f. 1929) tidlige arbejder, holdt sammen af et par store og væsentlige afhandlinger og – ikke mindst – afrundet af hans berømte og videnskabshistorisk skelsættende forelæsning ‘Erkendelse og interesse’  fra tiltrædelsen som professor ved Goethe-universitetet og som direktør for Institut for Socialforskning i Frankfurt 1964. Det er her, vi præsenteres for videnskabernes tre ledende erkendelsesinteresser, hvoraf den tredje manifesterer det frigørende potentiale – et ‘løft’ og ‘must’ for studenteroprøret, ideologikritikken og for den kritiske teori (Frankfurterskolen), som Habermas dengang var den unge arvtager af. Dertil følger – især – afhandlingen ‘Arbejde og interaktion’, der nærlæser Hegels Jena-forelæsninger, der gik forud for ‘Åndens fænomenologi’: her støbes og afklares en del af Habermas’ eget tankegods. Det gælder også læsningen og ‘infighten’ med Herbert Marcuse i afhandlingen ‘Teknik og videnskab som ‘ideologi», der med sin kritiske kraft står klar til at gå i kødet på vor egen tid og dens (kapitalistisk-liberalistisk-positivistiske) forblændelser. I tilgift et par mindre artikler i samme temakreds, og så den afsluttende tiltrædelsesforelæsning, der er og bliver en milepæl i Habermas’ ellers omfattende – og omfattende vedkommende – forfatterskab. Nu på dansk – undskyld det tog så lang tid! – Se også hans ‘Diskursetik‘.

Detaljer

Først publisert: 2005
Språk: Dansk
Sider: 143
Oversetter: Henning Vangsgaard
ISBN: 9788791220159
Innbinding: Heftet