Filmen som kunstform – og andre essays

Da Maya Deren døde i 1961, havde hun blot instrueret seks kortfilm. Alligevel er hun en af eksperimentalfilmens vigtigste skikkelser, og hendes indflydelse kan tydeligt spores hos filmskabere lige fra Stan Brakhage til David Lynch. Filmen som kunstform er en samling af hendes vigtigste essays om film – en filmpoetik der står i skærende kontrast til datidens og nutidens indgroede vanetænkning og fastlåste filmforståelse. Som autodidakt og idiosynkratisk filmskaber fastholdt hun sin rolle som outsider og amatør i modsætning til en amerikansk filmindustri, hvor oppustede produktionsbudgetter og dramaturgiske narrationsmodeller tyngede den kreative frihed og opfindsomhed. Som forkæmper for filmmediets autonomi som kunstform, fokuserede Deren i stedet på at udforske en fortælleform, som næsten udelukkende var visuelt betinget.

I sine essays tager Deren udgangspunkt i sine egne film, hvor teori og praksis smelter sammen. På trods af filmmediets tekniske udvikling, er Derens grundlæggende filmfilosofi lige så radikal og aktuel i dag, som den var, da disse essays første gang blev trykt. De er en hyldest til amatøren, uanset branche, og en kærlighedserklæring til filmkunsten.