Rejsen til Kicdolqimikk
Rejsen til Kicdolqimikk, med genrebetegnelsen hørespil, udspiller sig i en kupé i et tog på vej mod den mysteriøse destination Kicdolqimikk. I toget er en række velkendte danske stereotyper: samfundsstøtten, forretningsmanden, den unge mand fra Ungdomshuset, frøkenen Ira Iramsesen og slagtermesteren Larsen-Jensen, der med lidt vilje kan kaldes stykkets hovedpersoner og undervejs på rejsen foretager digressioner ind i hinandens drømme. Katrine Marie Guldager er præcis i sine satiriske beskrivelser og beviser med denne udgivelse, at hun ud over lyrik og romankunst også mestrer den dramatiske genre.
Katrine Marie Guldager (f. 1966). Debuterede i 1994 med Dagene skifter hænder. Har siden bl.a. udgivet Styrt (1995), Blank (1996), Det grønne øje (1998), Ankomst, Husumgade (2001) og novellesamlingen København (2004).
Dialogen er kontant med et islæt af komik og absurdisme – i slægt med Beckett. Kicdolqimikk er en utopi, men også noget så sjældent som et dybt personligt bud på et Danmarks- og samfundsbillede, løsrevet fra tid og sted. Det er morsomt, og det er tankevækkende.
– Kristian Kristiansen, Sentura
Med simple virkemidler gør Katrine Marie Guldager sit satiriske hørespil Rejsen til Kicdolqimikk, om en togrejse mod et mystisk og forjættet land, til en lattervækkende og absurd oplevelse (...) velfungerende, vavittig og befriende anderledes.
– Peer S. Høgbro, Urban
Der er mange spørgsmål og mange præcise spark i denne lille velskrevne satiriskhumoristiske fabel om mennesker, deres ensomhed, længsel efter fællesskab og drømme om nye begyndelser
– Mai Misfeldt, Berlingske Tidende
Katrine Marie Guldager (...) har skabt noget så anderledes som et finurligt, absurd og tankeskabende lille hørespil. Og noget så eftersøgt og stadig sjældent som et bud på et samtidsbillede
– Liselotte Weimer, Weekendavisen
- Forlag: Forlaget Arena
- Utgivelsesår: 2002
- Kategori: Drama
- Lagerstatus:
Få igjen
- Antall sider: 54
- ISBN: 8774050230
- Innbinding: Heftet