Sommerfugledalen: Et requiem

Sommerfugledalen. Et requiem udkom første gang i 1991.

Inger Christensen, f. 1935, dansk forfatter; g.m. Poul Borum 1959-76. Et særpræg ved hendes digtning er opfattelsen af sprogsystemets eksistentielle karakter, markeret allerede i de første digtsamlinger, der anslår skabelsens tema i liv og kunst: Lys (1962) og Græs (1963), og fuldt udfoldet i hovedværket det (1969), om tiden, kærligheden og døden, komponeret over talsystemer og lingvistiske begreber. Ind imellem kom to formeksperimenterende romaner, Evighedsmaskinen (1964) og Azorno (1967), fulgt af fortællingen Det malede værelse (1976), hvor grundtemaet er iklædt renæssancedragt. Nye højdepunkter i poesi og systemtænkning af overrumplende indsigt er Alfabet (1981) og Sommerfugledalen (1991), der har givet hende et stort, også europæisk publikum, støttet af hendes suggestive oplæsninger. Essaysamlingerne Del af labyrinten (1982) og Hemmelighedstilstanden (2000) er digtningens værdifulde tankeledsagelse.