Tvillingerne

Tvillingerne rummer to beslægtede digtsamlinger,

Jeg hælder lys ud af det ene øre og lyd ind ad det andet og Det gule gæstebud.

De to digtsamlinger blev til for nogle år tilbage og udgivet som private tryk, som forfatteren forærede til en række mennesker, der havde en særlig betydning for ham. Nu bliver de to forenet i én bog.

Rasmus Halling Nielsen er inspireret af 1960´ernes poesi og billedkunst, og nogle af generationens store kunstnere er med som guest stars. Tvillingerne er skrevet med poetisk overskud og en egen syret energi og skønhed og vidner om et ualmindelig generøst lyrisk talent.    

Pressen skriver:

»Et velkomponeret bombardement af surrealistiske syntakser, skæve snapshots af private indre billeder, og man fornemmer klart talentet bag al galskaben i ordstrømmen. Mere af det, tak.«
**** − Jacob Ørsted, Ekstra Bladet

» … en ordstrøm, hvor de syrede udsagn gentages og vendes i luften, og den faste grund skrider under læseren. Snart svinger en tekst sig »flere millioner galakser væk«, snart slår den ned i den meget nære verden«
**** − Jørgen Johansen, Berlingske

»Rasmus Halling Nielsen er sublim, fordi han formår at blande patos og humor med en fri tilgang til tekstens/ sprogets grænser og anvendelse. Tvillingerne er ingen undtagelse.«
− Erik Scherz Andersen, www.recitat.wordpress.com

»… en helt vulkansk orderuption.«
− Ole Møller, Dagbladenes Bureau

»Digteren dvæler sjældent ved noget særlig længe ad gangen, fordi sproget hele tiden vil en ny vej. Det er en lyrisk malstrøm, der på en gang splitter verden ad og suger den ind i digtet. … En fin digtsamling«
− www.litteraturnu.dk

» … de er fine, digtene i Tvillingerne, på en gang lavmælte i deres tonefald og sprængte i deres blandinger af abstrakt og konkret.«
− Tue Andersen Nexø, Information

» … seriøst gode digte«.
− Klaus Rothstein, Weekendavisen

»Halling Nielsens poesi er forrygende herlig, på én gang humoristisk spraglet og dybfølt poetisk – og alt det ind i mellem, bag ved og rundt omkring. Visse steder er tonen legende let, andre absurdistisk og surrealistisk, vekslende imellem det prosaisk-konkrete og det hermetisk-irreale. … Smuk, poetisk, øm, humoristisk, finurlig – befriende og påtrængende på én og samme gang.«
− Kulturkapellet