Tusmørkeundere

Tusmørkeundere er en anderledes historisk roman, der skildrer bevægelsen fra det gamle, magiske Island til reformationens nye verden.

Romanens hovedperson, Jonas Palmison, er en fattig, uuddannet mand med en stor begavelse og en glubende appetit på viden. Han kan helbrede kvinder ved håndspålæggelse, og uddrive dæmoner. Disse evner bliver hans skæbne. Han dømmes fredløs af reformationens mænd og sendes til København, hvor hans sag skal prøves for den danske konge. Her bliver han ven med Ole Worm, som er så imponeret over Palmisons evner at han giver ham ansvaret for sin naturhistoriske samling. Sammen afslører de to mænd sandheden om det kostbare enhjørningehornspulver. Palmison indhentes imidlertid af sin fortid og bliver sendt i eksil i Island.

Sjón (f. 1962) skriver romaner, poesi og dramatik. Skygge-Baldur fra 2005 blev belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris.