At knytte og bryde nære bånd

John Bowlby var som psykoanalytiker af den freudske, objektrelationsteoretiske tradition tidligt inspireret af etologiske studier, som forankrede Mary Ainsworths tale om en ’sikker base’ biologisk-evolutionært. For Bowlby var den tidlige barndom således ikke kun genstand for teoretisk fortolkning, men et kortlagt felt for tilknytning og frigørelse/selvstændiggørelse – en læreproces nedlagt i krop og psyke: det,  der gør en baby til et menneske. Og derfor også en proces, der kan gå i baglås og qua frustration, traumatiseringer osv. udvikle sig til positioner, der – mildt sagt – gør livet vanskeligt. En vellykket, fyldig og rummelig tilknytning muliggør den gradvise, bindingsmodne frigørelse, der leder det unge menneske til bl.a. forelskelse og ny hengivelse (fri tilknytning), men forstyrrelser skaber – ja, forstyrrelser: bindinger, komplekser, spil. Det handler med andre ord om at kunne – få chancen for – at begynde livet med en sikker base, hvorfra man med egne søgebevægelser kan liste sig videre i livet og skabe egne tilknytninger og mestre egne brud, når det er nødvendigt. I så henseende handler den sikre base – og det at knytte og bryde nære bånd – også om selvfølelse og sund/usund narcissisme: om en tryg, faserigtig vej fra den første/primære sikre base (moderfiguren) til alle senere – engagementet i tilværelsen inklusive. Artiklerne i ’At knytte og bryde nære bånd’ pejler tilknytningsteoriens etologiske bagland og en række typer ’tilknytnig og tab’ (titlen på Bowlbys hovedværk fra 1969-80: ’Attachmend and Loss’). - Se På sporet af den sikre base af Jeremy Holmes for en omsætning og diskussion af Bowlbys tilknytningsteori til psykoterapi.

”Det er et godt sted at begynde at lære om Bowlby. Og det er godt at lære om ham for enhver, der har med børn at gøre. Både som professionelle og som forældre” skrev Finn Abrahamowitz i Information. ”Med sit enkle budskab om betydningen af de nære bånd og de dybt alvorlige konsekvenser af brud på disse sættes der fokus på en problematik, der er mere aktuel i dag end nogensinde.” (Judy Gammelgaard i Berlingske Tidende).