En sikker base: Tilknytningsteoriens kliniske anvendelser

John Bowlby (1907-90) var som psykoanalytiker af den freudske, objektrelationsteoretiske tradition tidligt inspireret af etologiske studier, som forankrede Mary Ainsworths tale om en ’sikker base’ biologisk-evolutionært. For Bowlby var den tidlige barndom således ikke kun genstand for teoretisk fortolkning, men et kortlagt felt for tilknytning og frigørelse/selvstændiggørelse – en læreproces nedlagt i krop og psyke: det,  der gør en baby til et menneske. Og derfor også en proces, der kan gå i baglås og qua frustration, traumatiseringer osv. udvikle sig til positioner, der – mildt sagt – gør livet vanskeligt. En vellykket, fyldig og rummelig tilknytning muliggør den gradvise, bindingsmodne frigørelse, der leder det unge menneske til bl.a. forelskelse og ny hengivelse (fri tilknytning), men forstyrrelser skaber – ja, forstyrrelser: bindinger, komplekser, spil. Det handler med andre ord om at kunne – få chancen for – at begynde livet med en sikker base, hvorfra man med egne søgebevægelser kan liste sig videre i livet og skabe egne tilknytninger og mestre egne brud, når det er nødvendigt. I så henseende handler den sikre base – og det at knytte og bryde nære bånd – også om selvfølelse og sund/usund narcissisme: om en tryg, faserigtig vej fra den første/primære sikre base (moderfiguren) til alle senere – engagementet i tilværelsen inklusive. Artiklerne i ’En sikker base’ giver en række indblik i tilknytningsteoriens udvikling og pejler dens terapeutiske muligheder.

”En forsker med solidt forskningsmateriale bag sit stærke sociale engagement for barnets vel – og med en smertefuld skarp indsigt i sindslidelsernes væsen og årsager” skrev Finn Abrahamowitz i Information. En række ”velskrevne, kloge forelæsninger, der næsten i sig selv udgør en sikker base: klinisk erfaring blandet med stor teoretisk indsigt” (Bo Møhl i Politiken).