Samfundskontrakten

Anslaget i 'Samfundskontrakten' er egentlig negativt, for Rousseau mener, at alt - ALT - siden tidernes morgen er gået ad helvede til: oprindelig var alt sat  i frihed: nu er menneskenes børn overalt i lænker. Hvor dum kan man være?!  Åbenbart en hel del, for selv ved den fundamentale overgang fra natur til kultur - fra dyrisk organisation til social samfundskontrakt - har vi kludret i det og derfor skabt samfund og kulturer, som er fulde af falskhed og korruption (også moralsk, værdimæssigt set). Derfor må selve overgangen genovervejes, dvs. samfundskontrakten bestemmes på ny, og til den ende introducerer Rousseau det sære begreb om 'fællesviljen' (almenviljen), som siden har været meget omstridt. Rousseau vil folkets vilje, en art spontan og absolut demokrati, men savner et begreb til at udtrykke - mejsle - denne bevægelse, der sætter samfund og stater. - Den efterfølgende franske revolution viste, at det var et problem, der kom til at koste dyrt, men at laste Rousseau for dén deroute, er at gå for vidt. 'Samfundskontrakten' er og bliver et af den politiske filosofis mest væsentlige og omdiskuterede skrifter.