Viljen til viden: Seksualitetens historie 1

Dette bind 1 i et større projekt, som Michel Foucault (1926-84) desværre døde midt i, adskiller sig de efterfølgende bind ved snarere at fremskrive værkets metode og grundsynspunkt end bidrage konkret til seksualitetens historie. Det handler for Foucault primært om at gøre op med det syn på krop og seksualitet, han kalder ’repressionshypotesen’: forestillingen om at engang var seksualiteten fri og lykkelig, men så kom kristendommen og den borgerlige moral og lagde sin klamme hånd på lysten, så den blev undertrykt og derfor skal frigøres. Det er typisk ’faldshistorie’, der overser, at menneskets seksualitet aldrig har været fri og herre i eget (lyst)hus, men altid er blevet formet og dermed disciplineret af sin tid, dens magtforhold og kulturelle-sociale-økonomiske interesser. Det handler derfor ikke om undertrykkelse (repression) og frigørelse, men om at anskue seksualiteten som en plastisk praksis, der til enhver tid ’i-tale-sættes’ – iklædes særlige normer, betydninger osv. – og herigennem ’installeres’ i kulturen. I antikken var eksempelvis pæderastien – forholdet mellem den modne mand og hans betroede elev – en seksualitetsform og –norm, som siden forsvandt, dvs. blev talt og fortolket ud af den kulturelle praksis, og som ikke si g selv afspejlede, hvad vi i dag kalder homosexualitet og/eller pædofili. Renæssancens lægevidenskab viser en vej i seksualitetens italesættelse, som fører til vor egen tid og ligger bag titlen på dette bind 1: nemlig ønskes om indsigt i den seksuelle praksis, i første række fysiologisk (jf. Leonardos omslagstegning), siden psykologisk (jf.  Freud). Denne nye sexologiske vilje til viden taler om sex i et andet sprog end kirken og digterne, og dette kliniske, saglige og moralsk ufarlige sprog bliver en vigtig faktor i modernitetens omgang med seksualiteten i frigørelsens navn: måske nok en frisættelse, men samtidig blot en anden italesættelse, installation og disciplinering. ’Naturlig’ sex er en illusion: alt er formet og tjener til at forme andre kulturelle egenskaber og idealer.

”’Viljen til viden’ er en bemærkelsesværdig bog. Den indeholder næring for læg og lærd: oversigtsfremstillinger, illustrative eksempler, dristige hypoteser, tilbagevisning af tidligere forskning og metodiske refleksioner… en usædvanlig rig kilde til inspiration.” skrev Espen Schaanning i den norske avis Morgenbladet.