Freedom on the March

Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at forfatteren, dramatikeren og sangskriveren Claus Beck-Nielsen, der gik bort i 2001, var enestående i det danske kunstliv. Claus Beck-Nielsen var en grænseoverskridende og radikal kunstner, der markerede sig stærkt i mange medier og gennem markante kunstneriske aktioner.

Orkestret Claus Beck-Nielsen Memorial spiller hyldestssange til den afdøde personlighed, og med catchy sange i en country/americana-tradition tages der på Freedom on the March livtag med såvel storpolitisk magttale som intimsfærens kringlede hvisken.

Freedom on the March stiller via sin titel og sine sange det meget aktuelle spørgsmål: Kan vi kæmpe os til frihed gennem magtudøvelse – hvad enten det gælder hjemme eller ude i verden? Freedom on the March er som sådan et storslået værk, hvor medrivende og stærkt melodisk sangskrivning går hånd i hånd med tekster, som på skarpt sorthumoristisk og smertefuld vis hudfletter en moderne identitet i spændingsfeltet mellem det meget private og det storpolitiske, mellem den hviskende, intime bekendelse og det imperiale magtsprogs torden.

Freedom on the March finder sit udtryk i en sammenspillet band-feeling og et amerikansk udtryk. ”I’m not Robert Zimmerman” hedder det selvironisk i undertitlen på ”Fields of Arizona”. Og nej, forsangeren, Some Body, er ikke Robert Zimmerman/Bob Dylan, men faktisk præsenterer Claus Beck-Nielsen Memorial på Freedom on the March en række sange, der tåler sammenligning med Dylans evne til på flertydig vis at indkredse det personlige og det politiske i sange, hvor traditionsbevidsthed møder en ekspressiv og visionær sproglig performance.